PåVandet har derfor sat sig for, at gøre det vores vision, at tilbyde udsatte børn og unge et pusterum fra hverdagens ubarmhjertige greb, ved at give dem en fantastisk tid på vandet.
Ofte bliver udsatte børn og unge mødt med, at de er forkerte og ikke hører til, men på vandet, oplever de, at der er brug for dem, de arbejder sammen som et team, og de får succesoplevelser og føler at de kan noget - samtidig med, at de har det sjovt.
At sejle er en måde at skabe et sundt og helhedsorienteret selvbillede.
Sejlads er sundt, det er sjovt og så kan man kun gøre det ved at arbejde sammen. Naturens elementer tages i brug, og ved hele tiden at skulle orientere sig i forhold til vejrforhold, og navigere i forhold til det for at sejle hurtigst muligt er det en nødvendighed, lærer børnene at tage matematik og samarbejde, og bruge i praksis.
Vi hjælper udsatte børn og unge, med at øge deres selvværd, og fordi alle ombord på båden er nye på vandet, så er alle lige. Det er af stor værdi for den enkelte deltager, ikke at føle sig uden for fællesskabet, anderledes eller mindre værd.
På vandet er et trygt sted at lære og være. Deltagerne er sammen med en professionel skipper, som tager sig godt af dem undervejs, så alle føler sig trygge og godt tilpas. En dag på vandet giver mulighed for at overvinde forskellige aspekter af sig selv i en ny kontekst, som deltagerne ikke normalt får mulighed for at arbejde med.
Ved hvert event, bestræber vi os på at skabe rammerne for at alle, går derfra med en følelse af at de er verdensmestre i eget liv, og at de har følt et sammenhold, oplevet personlig udvikling og at de har oplevet balance mellem at blive udfordret og samtidig oplevet at mestre noget nyt.
PåVandet bidrager ved at bringe glæde, trivsel, begejstring og på tværs af institutioner og tilbud, til børn og unge med forskellige diagnoser og psykiske udfordringer