For at kunne beskrive projektet, må jeg starte med at beskrive mig som sejler først, da det danner grundlag for PåVandets Projekt om at hjælpe børn og unge med udfordringer i livet.
Jeg er tidligere professionel sejler og har begået mig i kapsejladsmiljøet i de sidste 30 år. Sejladsen har været hele mit liv, og som barn og ung opholdt jeg mig mere på vand end på land.
For 2009 var jeg ude for et alvorligt uheld, der resulterede i fysiske smerter, langvarig genoptræning, en længerevarende depression og indlæggelse på hospitalet. Jeg havde det mildest talt rigtig dårligt, fordi dét jeg havde identificeret mig med hele mit liv – mit intellekt og evnen til at sejle, var blevet taget fra mig med ét.
Det tog tid, men jeg kom ud af depressionen og på benene igen, ved at komme på vandet og sejle. Jeg fik en ny tilgang til livet, som jeg i dag ikke ville være foruden.
I 2013 flyttede jeg til USA med min hustru og 3 børn, hvor jeg igen opnåede at leve af min sport. Samtidig med det, voksede der et større og større ønske om at hjælpe andre igennem det, der nær havde kostet mig livet. Drømmen kunne ikke udleves i USA af politiske årsager, så det forblev en drøm.